Genrefoto: Morten Stricker

Ny kortlægning: Sådan bliver Risskovs daginstitutioner vurderet

Mange forældre har stået med den samme hovedpine.

Når børnene nærmer sig institutionsalder, eller hvis man flytter til et nyt område, skal der træffes en svær beslutning. Hvilken daginstitution er den rigtige?

Ifølge Århus Forældreorganisation er der flere ting, man kan og bør gøre. En af dem er at kigge på institutionens tilsynsrapport.

Det er netop, hvad Gravercentret har gjort. I samarbejde med Altinget har det gennemgået rapporterne og givet institutionerne farvekoder efter vurderingerne.

Du kan danne dig et lokalt overblik nedenfor.

På Grenåvej har man i årtier kunnet holde øje med den ikoniske motorcykelforretning Cap’s. Nu er bygningen jævnet med jorden for at give plads til flere boliger.

Men selvom grunden er tom, og boligbyggeriet er kørt i stilling, er selve opførelsen af boligerne ikke begyndt endnu.

Det er frustrerende, lyder det fra bygherren, som venter på tilladelse.

Nogle andre, der venter, er husejere i nærheden af bugten. For de store undersøgelser af udfordringerne med vand er fortsat i gang. Og mens vi venter, spekulerer en læser med bopæl på det, han selv kalder ‘den forkerte side af Nordre Strandvej’ på, om han også kan komme til at betale for et eventuelt nyt dige, selvom hans bolig ikke står til at blive oversvømmet.

Læs mere nedenfor, og husk, at du også kan være med til at påvirke, hvad jeg skal kaste mig over og undersøge. Skriv til nicje@risskovliv.dk, eller klik her for at melde ind.

God læselyst.

Billede af Christian Gnutzmann
Billede af skribentens underskrift Christian Gnutzmann Journalist
Genrefoto: Søren Bidstrup/Ritzau Scanpix

Ny kortlægning viser kvaliteten af Risskovs daginstitutioner: Få overblikket her

Hvordan står det til i de lokale vuggestuer og børnehaver? En ny kortlægning giver overblik over de pædagogiske tilsyn, og her kan du se vurderingerne af institutionerne i Risskov og få gode råd til at vælge den rigtige.

Hvordan står det til i de lokale vuggestuer og børnehaver? En ny kortlægning giver overblik over de pædagogiske tilsyn, og her kan du se vurderingerne af institutionerne i Risskov og få gode råd til at vælge den rigtige.

Der er mange glade forældre til børnehave- og vuggestuebørn i Risskov.

Det viste en ny national tilfredshedsundersøgelse for nylig.

Men en ting er tilfredse forældre, noget andet er den vurderede kvalitet af de enkelte institutioner.

Den slags kan være svær at holde overblik over, men nu har Gravercentret i samarbejde med Altinget gennemgået de pædagogiske tilsynsrapporter og inddelt institutionerne i farvekategorier.

Nedenfor finder du overblikket.

Vær opmærksom på, at den nyeste rapport hos nogle af institutionerne ligger år tilbage, og forholdene derfor kan have ændret sig. Samtidig er oplysninger, der er offentliggjort efter 1. november i år som udgangspunkt ikke med.

Tag på besøg

Rapporter og tilfredshedsundersøgelser kan være pejlemærker, man kan læne sig op ad, når man skal vælge institution, men det er ikke givet, at undersøgelserne viser det fulde billede.

Sådan vælger du daginstitution til dit barn

  • Læs tilsynsrapporter med blik for begrænsningerne. Rapporternes observationer er foretaget på en enkelt dag over få timer og giver ikke nødvendigvis hele billedet.
  • Spørg ind til anmærkninger. Kontakt institutionen, hvis noget i tilsynsrapporten eller forældrebestyrelsens referater vækker undren.
  • Besøg institutionen. Læg mærke til stemningen, og hvordan børn og voksne er sammen. Spørg ind til hverdagen, børnefællesskabet og personalet, og mærk efter, om der er god kemi med medarbejderne.
  • Tag udgangspunkt i dit eget barn. Nogle børn trives bedst i små rammer, mens andre passer godt ind i en større institution eller en institution med en bestemt pædagogisk retning.
  • Overvej dagplejen. Hvis dit barn har brug for et lille sted med hjemlige rammer, kan dagpleje være en mulighed. Har du bekymringer, så spørg ind til det.
  • Vær varsom med sociale medier. Andres oplevelser af en institution eller dens medarbejdere behøver ikke at svare til dine.
  • Saml indtrykkene. Hold tilfredshedstal, tilsynsrapporter og andres erfaringer op mod dit eget besøg og din mavefornemmelse. Lad barnets behov veje tungt i valget.

Der kan samtidig være store forskelle på, hvad der fungerer for de enkelte familier. Derfor anbefaler Mette Bach Larsen, der er generalsekretær i Århus Forældreorganisation, at man tager forbi den institution, man overvejer.

- Det allerbedste er at besøge institutionerne. Hvordan mærkes det at være der? Hvilken relation er der til medarbejderne? Hvordan ser der ud? Børn og familier er forskellige, og nogle er vildt glade for en kæmpestor institution, men andre trives bedre i en lille institution, en idrætsinstitution eller en institution, hvor man har en bestemt pædagogisk tilgang, siger hun til Stiften.


I næsten 30 år er der handlet motorcykler fra den tidligere butik med facade mod Grenåvej. Nu er bygningen væltet. Foto: Christian Gnutzmann

Ikonisk bygning er revet ned, men alligevel er boligbyggeriet ikke startet: Her er forklaringen

Planerne om 79 nye lejligheder langs Grenåvej er klar, men byggeriet står stille. Det skyldes ændrede krav hos Aarhus Kommune, som har været med til at give længere ventetider.

Planerne om 79 nye lejligheder langs Grenåvej er klar, men byggeriet står stille. Det skyldes ændrede krav hos Aarhus Kommune, som har været med til at give længere ventetider.

Motorcykelforretningen er et overstået kapitel på Grenåvej, hvor den ikoniske bygning, der i næsten tre årtier husede Cap’s Motorcycles, for flere måneder siden blev jævnet med jorden.

Dermed er banen ryddet for de boliger, der længe har været på tegnebrættet.

I august forklarede Peder Næsborg, der er direktør i selskabet Risskov Engbolig A/S, som ejer grunden, at der skal bygges 79 lejligheder og et gårdrum, som skal binde hele komplekset sammen.

Maskinerne og entreprenørerne var da også booket til at kunne gå i jorden i starten af oktober, men grunden er fortsat et hul i bybilledet.

Peder Næsborg fortæller, at det skyldes, at flere byggeprojekter skal igennem en såkaldt VVM-screening. Screeningens formål er at vurdere, om et projekt har væsentlig påvirkning på miljøet.

Ifølge Peder Næsborg har de flere screeninger givet en pukkel, som får tingene til at trække ud.

- Vi sendte VVM-screening til godkendelse hos Aarhus Kommune i juni, men vi har endnu ikke fået tildelt en sagsbehandler. Vores endelige byggetilladelse afventer fortsat godkendelse af screeningen.

- Vi har alt klar. Kontrakter, aftaler og finansiering, så det er stærkt frustrerende, siger han.

En kombination

Hos Aarhus Kommune lyder forklaringen, at den ændrede praksis skyldes tidligere afgørelser i klagenævn, som har sænket niveauet for størrelsen på byggeprojekter, der skal screenes.

Det har betydet, at flere projekter altså skal under lup, inden der gives tilladelse.

- Det sammenholdt med en generelt øget tilstrømning af ansøgninger har ført til længere ventetid, forklarer planchef hos Aarhus Kommune Tina Degn Rasmussen.

Blandet beboersammensætning

Kommer tilladelsen i hus, bliver det anden etape, Risskov Engbolig A/S søsætter.

Første etape på nabogrunden bød på 82 lejligheder i forskellige størrelser til en blandet gruppe beboere. Det samme bliver tilfældet for de kommende boliger på Cap’s-grunden.

- Vi har familier, unge par, studerende og pensionister, og det bliver det samme her. I etape to prøver vi også at lave nogle lidt mindre lejligheder på omkring 50-60 kvadratmeter, har Peder Næsborg tidligere fortalt.

Det kommer til at handle om nytteværdien, når udgifterne til et eventuelt nyt dige skal fordels. Arkivfoto: Jens Thaysen

Læser undrer sig: Skal jeg betale for et nyt dige, selvom jeg ikke bor ved vandet?

En læser bor cirka 700 meter fra vandet, og han spørger, om han kan komme til at betale for et eventuelt opgraderet dige. Svaret findes ikke endeligt endnu, men det er ikke nødvendigvis kun husejerne i de første rækker til vandet, der får regningen.

En læser bor cirka 700 meter fra vandet, og han spørger, om han kan komme til at betale for et eventuelt opgraderet dige. Svaret findes ikke endeligt endnu, men det er ikke nødvendigvis kun husejerne i de første rækker til vandet, der får regningen.

Der er stadig mange store og ubesvarede spørgsmål, når det kommer til at sikre Risskov mod oversvømmelser i fremtiden.

Hvad er det præcist, der skal til, hvad koster det, og hvem skal have regningen?

Det sidste har en læser af RisskovLIV undret sig over. Han bor på det, han selv kalder, den forkerte side af Nordre Strandvej med cirka 700 meter til vandet.

- Når jeg kigger på oversvømmelseskort, ser mit hus ikke ud til at være i risiko, men kan jeg alligevel komme til at betale for et nyt dige?

Det korte svar er, at ja, det kan læseren godt komme til. Men det er med store, tykke streger under ‘kan’. For det er ikke afgjort, hvordan udgifterne skal fordeles.

Lige nu er der gang i en statslig forundersøgelse af kystbeskyttelsen i Risskov, og ifølge et oplæg til byrådets Natur- og Klimaudvalg vil en ‘ekspertgruppe komme med anbefalinger til en model for fordeling af et muligt finansieringsbidrag.’

De anbefalinger forventes at blive offentliggjort i løbet af foråret 2027.

Byrådet kan pålægge bidragspligt

Når der endeligt er lavet de forskellige forundersøgelser, kan et ‘kommunalt fællesprojekt’ komme på banen. Det er noget af det, flere lokale borgere har efterspurgt, og det vil i så fald have til formål at sikre en samlet løsning frem for enkelte initiativer.

I et sådant projekt vil byrådet have mulighed for at træffe beslutninger om blandt andet bidragsfordelingen. Og det vil ske med udgangspunkt i det såkaldte nytteprincip, som betyder, at grundejere, som har gavn af beskyttelsen, kan blive pålagt at betale.

Det sender os tilbage til det indledende spørgsmål fra læseren af RisskovLIV. For hvem er det, der har nytte?

 Foto: Jens Thaysen

De, der bor i de første rækker til vandet, har selvsagt glæde af ikke at få vand i stuerne, men hvad med dem på den anden side af strandvejen?

I materialet til Natur- og Klimaudvalget skelner Miljøstyrelsen direkte og indirekte nytte. Begge dele kan betyde, at man skal bidrage.

Den direkte nytte dækker over at undgå skader på indbo, bygninger og infrastruktur, mens den indirekte henviser til sikring af adgangsveje til boligområder, fremtidssikring af bolig- og ejendomsværdi og det at undgå produktionstab for virksomheder og forsinkelser i trafikken.

Flere vandkilder

Det er som bekendt ikke kun bugten, der truer Risskov. Også Egåen kan med havvandsstigninger gå over sine bredder. Men den undrende læser af RisskovLIV påpeger, at heller ikke vand fra åen er spået til at nå frem til hans stue.

Om læseren alligevel kan komme til at betale en bid af beskyttelse, er endnu uvist. Men ifølge Ellen Margrethe Basse, der som tidligere professor har forsket i miljø- og klimalovgivning ved Aarhus Universitet, kan kystbeskyttelse give værdi på mange forskellige måder.

- Umiddelbart vil mit svar være, at den rekreative udnyttelse af kysten, som mange i nærområdet kan have, godt kan begrunde en vis nytteværdi. Hvor langt man skal være fra stranden for at blive omfattet, må bero på en helt konkret vurdering. Højtstående havvand har jo også betydning for, hvor højt vandet i vandløb og i grundvandet kommer til at stå, siger Ellen Margrethe Basse.

Der er altså stadig ikke noget klart svar på, hvad der skal ske, eller hvem der i givet fald skal betale. Men i foråret 2027 ventes en ekspertgruppe at komme med anbefalinger til, hvordan regningen kan fordeles.

Den seneste weekend bød på flere indbrud i 8240. Arkivfoto: Jens Thaysen

Risskov ramt af indbrudsbølge: Nu beder politiet borgerne om hjælp

- Vi har brug for jeres hjælp derude, og vi sender en stor opfordring til at holde godt øje i jeres kvarter og sørge for at lave nogle gode aftaler med naboerne, lyder det fra politiet.

- Vi har brug for jeres hjælp derude, og vi sender en stor opfordring til at holde godt øje i jeres kvarter og sørge for at lave nogle gode aftaler med naboerne, lyder det fra politiet.

Indbrudstyvene havde travlt i weekenden, for mange steder i Aarhus var de ifølge Østjyllands Politi på spil.

Og bølgen af indbrud nåede også til Risskov, hvor ordensmagten modtog fem anmeldelser fra weekenden. Anmeldelserne kommer blandt andet fra Vestre Strandallé, Solbakken og Filsøvej.

De mange indbrud i politikredsen har fået politiet til at gentage en opfordring, det tidligere har turneret med.

Sørg for at lave aftaler med naboerne, hils på alle, du møder på vejen, og ring efter politiet, hvis du ser noget mistænkeligt.

Men politiet gør mere end det. Det beder samtidig om hjælp fra lokalområderne.

- Vi har brug for jeres hjælp derude, og vi sender en stor opfordring til at holde godt øje i jeres kvarter og sørge for at lave nogle gode aftaler med naboerne. Hvis I ser mistænkelige personer eller køretøjer i nabolaget, så sørg for at ring 114 med det samme. Hvis I ser nogen luske rundt i naboens have eller tage i dørhåndtag - eller som tydeligt er i gang med et indbrud, så ring til os via 112, skriver Østjyllands Politi.

Frygter for julen

Det er langt fra nyt, at politiet genopfrisker de forebyggende råd. Det skete også i juli, og så sent som for en uge siden var Østjyllands Politi ude med tal, det selv kalder bekymrende mange.

Fra januar til og med oktober i år har Østjyllands Politi modtaget 1.811 anmeldelser om indbrud i privat beboelse. Det er 248 flere end året før.

Til Århus Stiftstidende forklarede efterforskningschef Flemming Nørgaard derfor, at politiet frygter for julen, der traditionelt er højtid for indbrud.

- Vores betjente har anholdt og sigtet markant flere for indbrud end året før, og vi har også fået en del gode domme til lokale indbrudstyve, men alligevel må vi konstatere, at antallet af indbrud er vokset bekymrende meget. Det er særligt bekymrende, når vi erfaringsmæssigt ved, at der kommer ekstra mange indbrud i juletiden, sagde Flemming Nørgaard til Stiften tidligere i november.

Han fortæller samtidig til avisen, at politiet løbende følger tendenserne og udpeger, hvor det giver mest mening at have betjente på patrulje.

- Derudover så efterforsker vi målrettet og gør alt, vi kan for at få sat så mange indbrudstyve ud af spil som muligt. Vi sørger for, at vores patruljer konstant er briefet op med billeder og information om personer, der er mistænkte for indbrud, og vi tager som udgangspunkt ud til alle indbrud i private hjem for at lede efter spor.

RisskovLIV har bedt Eva Ryberg om at udpege tre lokale ting, hun gerne så forbedret. Foto: Christian Gnutzmann

Eva kalder hjemmet i Vejlby ‘et smørhul’ - men især én ting vil hun gerne have ændret i lokalområdet

- Jeg ved snart ikke, hvad jeg skulle ønske mig. Hvis jeg skal være helt ærlig, så synes jeg, at jeg bor i et smørhul, siger Eva Ryberg, som alligevel kan finde et trafikalt problem, hun gerne vil have løst.

- Jeg ved snart ikke, hvad jeg skulle ønske mig. Hvis jeg skal være helt ærlig, så synes jeg, at jeg bor i et smørhul, siger Eva Ryberg, som alligevel kan finde et trafikalt problem, hun gerne vil have løst.

Eva Ryberg er ærgerlig over, at den såkaldte BRT-bus ikke blev til noget.

De ellers fremskredne planer om en opgraderet lynbus med egen kørebane stod til at køre lige forbi hendes hjem i Kantorparken i Vejlby, men projektet blev lagt på hylden.

Større problem er det dog ikke, for ifølge Eva Ryberg er området i forvejen dækket godt af offentlige transporttilbud.

Men hun har ikke meget andet at klage over. Det er lidt af et luksusproblem, fortæller hun.

Faktisk er det kun et problem, fordi RisskovLIV har bedt hende pege på tre ting, hun med et fingerknips ville forandre i sit lokalområde, hvis hun kunne.

- Jeg ved snart ikke, hvad jeg skulle ønske mig. Hvis jeg skal være helt ærlig, så synes jeg, at jeg bor i et smørhul.

- Trafikken her fungerer rigtig godt, vi har grønne områder, og vi har Mollerup Skov lige bagved, siger Eva Ryberg.

Hvis jeg skal pege på noget

Eva Ryberg har tidligere siddet i det lokale fællesråd, ligesom hun for efterhånden 15 år siden havde en kort periode i byrådet for Socialdemokratiet.

En af hendes partifæller, Steffen Wich, der bor i Risskov og i dag sidder i byrådet, har tidligere peget på en trafikal udfordring i det område af 8240, som Eva Ryberg bor i.

I krydset på Vejlby Centervej mellem Vejlby-Risskov Hallen og HHX er der hver morgen et mylder af unge mennesker, der krydser vejbanerne, selvom der hverken er fodgængerfelt eller lysregulering.

Mange studerende parkerer ved Vejlby-Risskov Hallen for at gå over vejen til skolen. Arkivfoto: Christian Gnutzmann

Det er et problem, der bør løses, mener også Eva Ryberg.

- Vi mangler en overgang. Der er godt nok en tunnel, men vi ved, at det handler om den korteste vej, det kan man også se på græsset, der er slidt ned. Og kører man om morgenen, kan man aldrig vide, hvornår de unge går over. Så her kunne jeg godt tænke mig, at der skete noget. For min skyld måtte det gerne blive et lyskryds, siger hun.

RisskovLIV har tidligere spurgt forvaltningen, hvorfor der ikke ‘bare’ bliver lavet et lyskryds, så de unge kan traske sikkert over vejen.

Svaret lød sidste år:

- Det har vi haft kigget på, men trafikmængden fra sidevejene er kun udfordret i det tidsrum, hvor handelsgymnasiets elever møder ind og får fri. Resten af døgnet er der flydende afvikling i krydset. Et signalanlæg er både en omkostningstung løsning, og det vil tilføje uhensigtsmæssig forsinkelse til trafikanterne.

Et fodgængerfelt mere

Og når nu vi er ved trafikale ønsker, så har Eva Ryberg et mere af slagsen. Det hører til i den mindre kategori, men ifølge Eva Ryberg har det længe stået på den lokale ønskeliste.

- Et fodgængerfelt ved Veri Centret. Der er mange mennesker i Veriparken, som gerne vil gå sikkert over Frijsenborgvej, siger hun.