Det bliver kaldt et selvmål, en discountløsning og et forsøg på at tisse i bukserne for at holde varmen.

Aarhus Kommune har i denne uge kørt den længe ventede løsning på Nordlandsvejs parkeringskaos i stilling, men det er langt fra alle i lokalområdet, der klapper i hænderne.

For var det ikke bedre at kaste nogle flere midler ind i projektet og så lave parkeringspladser på den brede græsrabat? Sådan lyder nogle af reaktionerne.

Niels Eisum fra Vejlby Fællesråd er enig i den lokale bekymring, men han frygter samtidig, at en dyrere løsning ville have betydet mange års ventetid.

Og selvom han kalder det nye tiltag for ‘ikke optimalt’, så peger han på, at det trods alt er bedre end ingenting.

- I den situation vi står i, er det her det bedste, vi kan opnå i øjeblikket, siger han.

For skulle Nordlandsvej have haft den helt store pakke, så ville prisen blive markant højere, og så tvivler Niels Eisum på, at der overhovedet ville komme en løsning.

- Vi har en frygt for, at nogen en dag bliver kørt ned, og vi håber, at det her trods alt gør, at man kan se, hvor man må holde, så man ikke parkerer foran udkørslerne. Forhåbentlig bliver der også tyndet ud i, at folk parkerer så tæt på hjørnerne, at man ikke kan se noget, siger Niels Eisum.

Når den ‘nye’ Nordlandsvej er endeligt på plads, bliver det langt hen ad vejen, som det er i dag. Forskellen bliver, at parkeringen på den østlige side af vejen bliver i afmærkede lommer, så alle tydeligt kan se, hvad der er vejbane, og hvad der er parkeringsplads.

Samtidig flyttes midterlinjen, så begge vejbaner får en bredde på cirka tre meter.

- Med den nuværende indretning af vejen har man som bilist to hjul ovre på modsatte kørebane, når man passerer de parkerede biler, og det kan virke utrygt, selvom vejen er bred. Med afmærkningen af p-banen og flytningen af midterstriben tydeliggør vi, hvor man kan parkere, så der samtidig er plads til dobbeltrettet trafik, og så bliver det nemmere at orientere sig ved udkørsel fra sidevejene, lød det tidligere i år fra Aarhus Kommune.

Og den model er ganske rigtigt en billig en af slagsen. I hvert fald i forhold til de to øvrige løsningsforslag, der har været på bordet.

Den løsning kommunen har valgt koster cirka 350.000 kroner, mens prisen for de to øvrige forslag er anslået til at være omkring seks millioner kroner.

Derfor har fællesrådet frygtet, at man kunne risikere slet ikke at få en løsning.

- Var der ikke kommet en løsning, ville det tage år at finde de penge. Nu kan man frygte, at vi aldrig får parkering på græsarealet, men jeg tror ikke, vi havde fået det inden for de næste 10 år, for jeg tror, at vi havde ligget meget langt nede på listen til at få penge, siger Niels Eisum.

Kommunen forventer, at arbejdet med den valgte løsning er færdigt inden for få uger.

Et gammelt hus forsvinder for at give plads til noget helt nyt.

Den opskrift er velkendt i Risskov, hvor nedrivning og fornyelse er med til at sætte præg på bydelen.

Og det er især på vejene ned mod vandet, at udviklingen finder sted. Det viser en gennemgang af de seneste fem års lokale nedrivningssager.

Kommunens dokumenter fortæller, at der er givet grønt lys til at vælte cirka 100 boliger i 8240 siden 2022. 37 af tilladelserne er givet til husejere på vandsiden af Nordre Strandvej.

Samtidig har godt og vel 20 boligejere på den modsatte side af Nordre Strandvej fået tilladelse til at vælte deres hus.

I det område af Høje Risskov, der er udpeget til at få en bevarende lokalplan, har kommunen 11 gange sagt ja til nedrivning gennem de seneste fem år.

De øvrige sager knytter sig til området omkring Hedevejskvarteret og enkelte steder i Vejlby. Og så blev der i 2024 sagt ja til nedrivning af en klynge boliger omkring Latyrusvej langs Lystrupvej, hvor et nyt boligbyggeri efterhånden står færdigt.

Opgørelsen omfatter alle nedrivningstilladelser i området og ikke kun sager om bevaringsværdige bygninger, som RisskovLIV tidligere har haft fokus på.

Geografisk er der tydelige forskelle på, hvor sagerne er koncentreret. Ser man på udviklingen år for år, er billedet mere jævnt.

Tallene fra Aarhus Kommune viser, at både 2022 og 2023 bød på 18 tilladelser til nedrivning af huse, mens der sidste år var 17 styks. 2026 har indtil nu budt på 14 sager.

Kun 2024 skiller sig ud med 34 nedrivningstilladelser, men det var altså også i det år, at der som nævnt blev væltet en stribe huse i forbindelse med byudviklingen langs Lystrupvej.

En stor del af nedrivningssagerne er registreret i det område, som Grundejerforeningen Vejlby Fed repræsenterer.

Men foreningens formand, Bent Hjorth, er ikke umiddelbart bekymret over tallene.

Han ser et miljømæssigt dilemma i spørgsmålet om renovering eller nedrivning, men mener samtidig, at der skal være plads til fornyelse.

- Jo mere man kan bevare, des bedre. Men der er ingen grund til at bevare noget, som hverken er pænt eller giver merværdi. Vi vil gerne bevare områdets charme, men når man går rundt på vejene, ville det også være kedeligt, hvis alt var ens, siger han.

Efter mere end ti år som en torn i øjet på lokale beboere er en omdiskuteret grund i Risskov ved at blive forvandlet. Og allerede inden byggeriet står færdigt, har et landskendt brand sikret sig en plads på adressen.

For på hjørnegrunden mellem Nordre Strandvej og Pilevej, hvor ukrudtet i årevis havde frit spil, er håndværkerne i fuld gang med at opføre en ejendom med erhvervslokaler i stueetagen og lejligheder ovenpå.

Og selvom byggeriet, som lokale Philip Andersen fra Frede Andersen Invest står bag, først ventes færdigt til foråret, er den første erhvervslejer allerede på plads.

- Det ene lejemål er allerede lejet ud, men jeg kan ikke sige endnu, hvad der kommer. Det er dog noget velkendt, som folk kender fra hele Danmark, fortæller Philip Andersen.

Mens det ene erhvervslejemål allerede er udlejet til en landskendt aktør, er der stadig åbent for, hvad der skal ske i det andet. Her kan Risskov blandt andet blive en ny café, vinbar eller specialbutik rigere - selvom Philip Andersen fortsat holder muligheder åbne.

- Risskov er eftertragtet, og vi er i dialog med flere. Men vi vil gerne finde den rigtige lejer, som kan bidrage med noget til området, siger Philip Andersen.

»Endelig,« vil nogle lokale nok sige.

For mens udviklingen har taget fart på resten af Nordre Strandvej, har tiden nærmest stået stille på hjørnet ved Pilevej i mere end et årti.

Her blev en tidligere fotoforretning revet ned, efter at grunden skiftede hænder i 2014, men de efterfølgende byggeplaner strandede - for så at gå helt i stå.

Den daværende ejer erkendte selv over for RisskovLIV, at han havde dårlig samvittighed over den langstrakte proces, mens en lokal læser ligefrem kaldte grunden for »en skændsel for området«.

Nu har grunden fået en ny ejer, og med ham er der også kommet helt andre planer for den omdiskuterede adresse.

For Philip Andersen har sammen med den lokale arkitekt Jens Vang valgt at gå en anden vej end den tidligere ejer, der havde planer om en mere traditionel erhvervsbygning med flere mindre enheder.

- Vi ville gerne lave noget andet med flotte materialer, som ikke bare ligner en erhvervsbygning, men snarere nogle strandhuse, som tilpasser sig omgivelserne, fortæller Philip Andersen.

Det nye byggeri kommer til at rumme to erhvervslejemål i stueetagen og to udlejningslejligheder med store tagterrasser ovenpå. Og da ejendommen skal blive i Frede Andersen Invests egen portefølje frem for at blive solgt videre, har det ifølge Philip Andersen været vigtigt at tænke langsigtet.

- Nordre Strandvej forpligter. Vi vil gerne lave noget, der bidrager med pæn arkitektur til området, siger Philip Andersen.

For knap to uger siden kunne endnu et kapitel føjes til den langstrakte sag om Jørgen Danielsens milliondyre orangeri ved Sjette Frederiks Kro, da myndighederne havde varslet, at det ulovlige byggeri skulle rives ned.

Dengang var der dog netop kun tale om et varsel, som Jørgen Danielsen og hans hold af advokater kunne gøre indsigelse imod.

Men nu er afgørelsen landet, og Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø har udstedt et nyt påbud om, at orangeriet samt pavilloner og toiletvogn skal fjernes.

Sagen slutter dog ikke her.

Jørgen Danielsen kan nemlig glæde sig over, at fristen hedder 1. november 2027, hvorfor han altså har et helt år til fortsat at kunne blive ved med at tjene penge på det orangeri, som han for flere år siden byggede ulovligt i fredskoven Riis Skov.

Og som om det ikke var nok, kan Jørgen Danielsen inden fire uger fra afgørelsen påklage styrelsens påbud til Miljø- og Fødevareklagenævnet.

Det absurde er dog, som tidligere beskrevet, at vi faktisk allerede har været hele processen igennem én gang før.

Et tidligere fjernelsespåbud, som Miljø- og Fødevareklagenævnet ovenikøbet havde stadfæstet, blev nemlig 8. oktober ophævet, fordi klagenævnet havde opdaget en 'juridisk fejl' i behandlingen af sagen.

Derfor blev sagen genåbnet og sendt tilbage til styrelsen, som siden har foretaget den undersøgelse, den i første omgang havde glemt, varslet et nyt påbud og nu truffet afgørelse i sagen.

Og hvis Jørgen Danielsen og hans hold af advokater klager, kan sagen nu ende tilbage hos klagenævnet, som så skal afgøre, om påbuddet igen skal stadfæstes.

I den indsigelse på påbudsvarslet, som styrelsen altså nu har fejet af brættet, protesterede Jørgen Danielsen og hans advokater faktisk ikke mod selve fjernelsen, men bad i stedet blot om at få fristen udskudt til 1. januar 2028.

Argumentet var, at man havde bookinger frem til efteråret 2027 og herefter havde behov for to måneder til at fjerne orangeriet så skånsomt som muligt.

Kunne dén anmodning imødekommes, ville man til gengæld ikke afholde arrangementer i orangeriet efter 1. november 2027.

Styrelsen bemærker dog i sin afgørelse - ganske skarpt - at Jørgen Danielsen har taget imod bookinger, efter at han vidste, at byggeriet var ulovligt - og at dét ikke kan begrunde en længere frist.

Jørgen Danielsen, der senest sammenlignede den langstrakte sag med, at han og hans gæster i to og et halvt år havde 'siddet i en  koncentrationslejr', ønsker dog ikke at kommentere sagen i denne omgang.

- Nu starter du lige med at spørge, om du forstyrrer, afbryder han kontant i telefonen, hvorefter han gør det klart, at han ikke har tid og i øvrigt har besluttet, at han ikke længere ønsker at kommentere sagen om det ulovlige orangeri.

Så hvorvidt han sender sagen videre til klagenævnet - eller om han accepterer, at orangeriet skal være væk senest 1. november 2027 - ved vi altså ikke endnu.

Men hvis bemærkningerne til varslet, hvor man altså ikke protesterede mod selve fjernelsen, er nogen indikation, tyder noget på, at orangeriets fremtid er ved at være afgjort.

Og skulle orangeriet ikke være fjernet, når fristen udløber, kan det ifølge styrelsen føre til politianmeldelse og bøder, ligesom styrelsen i sidste ende vil kunne få det ulovlige byggeri fjernet på ejerens regning.

9.800.000 kroner.

Sådan lyder prisen på Skrænten 8 i Risskov, der for nylig har skiftet hænder.

Villaen, der ligger tæt på Riis Skov, er en ældre en af slagsen. Den står til at være opført i 1900. Villaen er den dyreste bolig blandt de seneste tinglyste handler i 8240.

Også på Højtoftevej er der handlet et hus til en pris, der nærmer sig et tocifret millionbeløb.

I den billigere ende af skalaen har boliger på Skejbygårdsvej og i Kantorvænget fået nye ejere.

Se hele listen over de seneste handler her.

Skejbygårdsvej 58 solgt for 1.995.000 kroner

Skejbygårdsvej 402 solgt for 2.925.000 kroner

Solsikkevej 12 solgt for 6.850.000 kroner

Flintebakken 187 solgt for 3.300.000 kroner

Jættehøjen 26 solgt for 4.998.000 kroner

Solbakken 3A solgt for 5.111.000 kroner

Espedalen 82 solgt for 7.650.000 kroner

Kantorvænget 4 solgt for 1.150.000 kroner

Skrænten 8 solgt for 9.800.000 kroner

Kantorvænget 4 solgt for 2.000.000 kroner

Borresøvej 29 solgt for 3.795.000 kroner

Højtoftevej 21 solgt for 9.790.000 kroner

Bakkegårdsvej 7 solgt for 4.650.000 kroner

Solbakken 3A solgt for 3.749.000 kroner

Skejbygårdsvej 62 solgt for 1.800.000 kroner

Rolighedsvej 19 solgt for 4.100.000 kroner

Skejbygårdsvej 62 solgt for 1.475.000 kroner

Det er et yderst vigtigt arbejde, og det kan få stor betydning for din ejendom.

Sådan skriver Aarhus Kommune blandt andet i den invitation til en ekstraordinær generalforsamling, der i denne uge er sendt ud til medlemmer af landvindingslaget.

Foreningen, der passer slusen i Egåen, står reelt uden bestyrelse, og det er på et tidspunkt, hvor der skal træffes afgørende beslutninger for både foreningens og slusens fremtid.

Derfor skal der nu findes tre til fem medlemmer af den nye bestyrelse.

Kommunen skriver selv i invitationen, at sluseanlægget både på kort og lidt længere sigt står foran nødvendige forbedringer, og det får den nye bestyrelse indflydelse på.

Samtidig skal der laves nye og mere tidssvarende vedtægter, ligesom strukturen omkring landvindingslaget skal ændres.

Blandt andet er der lagt op til, at der skal laves ny partsfordeling. Det betyder, at udgifterne til driften af laget og dermed slusen kan blive ændret.

Det er den 17. november, at der i Vejlby-Risskov Hallen, at der afvikles ekstraordinær generalforsamling i landvindingslaget.

Du kan læse mere om, hvad der er på spil her.