Pressefoto: Holmsø Boligresorts

Her kan der bygges nyt i Risskov

Man begynder at kunne ane, hvordan mange måneders byggearbejde på Engsøvej skal ende.

Holmsø Boligresorts takkede tidligere på ugen håndværkere og samarbejdspartnere ved rejsegildet på det projekt, der skal blive til 97 nye lejligheder.

Projektet er et blandt mange, der totalt har forandret området omkring Lystrupvej og Grenåvej gennem det seneste årti. Og det bliver ikke det sidste.

For rundt om Holmsøs boligbyggeri ligger der fortsat ubebygget jord, som Aarhus Kommune lige nu ejer. Det er blandt andet her, at noget af Risskovs fortsatte udvikling skal finde sted i de kommende år, for planen er, at flere af grundene skal sælges til boligbyggeri.

Også i andre dele af Risskov er der plads til byggeri, men her er det ikke boliger, der er i spil.

Få overblikket nedenfor.

På Nordre Strandvej ved Bellevuehallerne er det efterhånden længe siden, at der blev bygget nyt. Her har lokaler i stedet stået tomme, men nu rykker noget nyt ind på strandvejen.

Træningskæden Energii lukker en del af hullet, og udvikleren har et særligt ønske til det sidste lejemål.

Og mens der kan komme endnu mere liv på Nordre Strandvej, håber en gruppe borgere på det modsatte på Lystrupvej.

Strækningen bruges hver dag af tusindvis af bilister, og det plager nabolaget, lyder det. Derfor er naboer nu gået sammen i håb om at sikre flere forhindringer for bilisterne på den trafikerede indfaldsvej.

God læselyst.

Billede af Christian Gnutzmann
Billede af skribentens underskrift Christian Gnutzmann Journalist
Der er fortsat huller omkring Lystrupvej og Grenåvej, der kan fyldes med boliger. Arkivfoto: Jens Thaysen

Boliger, daginstitutioner eller ingenting? Her er planerne for Risskovs tomme byggegrunde

Der skal stadig bygges mere i Risskov, hvor flere store grunde endnu venter på udvikling. Der er blandt andet plads til flere boliger og nye institutioner.

Der skal stadig bygges mere i Risskov, hvor flere store grunde endnu venter på udvikling. Der er blandt andet plads til flere boliger og nye institutioner.

Byggeprojekter er kommet som perler på en snor i Risskov i de seneste år, og der er fortsat mere på vej.

Aarhus Kommune ejer flere tomme byggegrunde i 8240, men planen er, at dele af jorden skal sælges til udviklingen i løbet af de kommende år. Der er samtidig plads til nye institutioner. Her får du et overblik.

Storparceller på vej i udbud

Selvom området omkring Arresøvej har stået for en del kapitler i de seneste års fortælling om byudviklingen i Risskov, så er der ikke sat punktum endnu.

Aarhus Kommune ejer fortsat ubebygget jord i området, og på kommunens hjemmeside fremgår det, at yderligere fire storparceller skal sælges og udvikles.

Det ene felt - det tættest på Lystrupvej - har været i udbud. Byrådet skal formelt godkende handlen, inden en køber officielt meldes ud. Det er derfor heller ikke præsenteret, hvilket projekt der bliver tale om. Men lokalplanen giver mulighed for rækkehuse eller etagebyggeri.

Fire storparceller skal sælges. Det orange felt har allerede været i udbud. Kort: Aarhus Kommune

Uanset hvad udvikleren går med, kan der maksimalt opføres 3.975 etagemeter.

På de yderligere tre parceller er der lagt op til etagebyggeri. Kommunens tidsplan lyder lige nu, at de tre parceller bliver sendt i udbud i løbet af 2027 eller 2028. Der kan altså gå nogle år, før deres endelige fremtid er helt på plads.

I det felt, der hedder Storparcel 2, som er det mindste af felterne, kan der bygges cirka 4.400 etagemeter. På de to øvrige kan der bygges henholdsvis 8.300 og 9.200 etagemeter.

På de resterende grunde i området er der ifølge lokalplanen lagt op til opførelse af almene boliger.

Og som du kan læse nedenfor, så er den sidste krog af det tomme areal ved Arresøvej reserveret til noget helt andet.

Plads til daginstitutioner

For det er ikke hele det resterende område ved Arresøvej, der skal blive til boliger. Der er også gjort plads til, at kvarteret kan få en helt ny daginstitution.

Det samme er tilfældet på Agerbæksvej, hvor kommunen også har reserveret en grund til en mulig fremtidig institution.

Byggeriet ud mod Grenåvej er godt i gang, men på den anden side af Agerbæksvej ligger et grønt areal, som Aarhus Kommune har reserveret til daginstitution. Arkivfoto: Jens Thaysen

Det er dog endnu uvist, hvornår der skal sættes gang i et eventuelt institutionsbyggeri.

Ifølge Teknik og Miljø ved Aarhus Kommune er meldinge fra Børn og Unge, at der er behov for plads til yderligere seks dagtilbudsgrupper fra 2030 i området.

- Teknik og Miljø samt Børn og Unge arbejder aktuelt med at undersøge flere mulige placeringer for udvidelsen. Det er derfor endnu ikke endeligt afklaret, hvor de seks dagtilbudsgrupper skal etableres, lyder det fra forvaltningen.

Skrinlagte byggeplaner ved Ellevangskolen

Også ved Ellevangskolen står et grønt areal tomt. Også her er det Aarhus Kommune, der ejer jorden.

I forlængelse af det grønne areal ligger en bygning øde, som kommunen også ejer, og som tidligere har huset en daginstitution.

Ellevangskolen ligger et område øde. Her har kommunen selv mulighed for at bygge. Foto: Christian Gnutzmann

Kommunen arbejdede i 2024 på et projekt for hele grunden, som skulle blive til et botilbud til autister.

Planerne blev skrinlagt, da kommunens egne folk vurderede, at projektet ville kræve en ny lokalplan.

Kommunen ejer stadig grunden, og tidligere på året forklarede forvaltningen til RisskovLIV, at der ikke var aktuelle planer om at genstarte institutionen eller byggeplanerne. Der var dog heller ikke noget, som pegede i retning af et frasalg af grunden.

Nu kommer der nyt liv i tomt lokale på Nordre Strandvej. Foto: Colliers

Fremadstormende kæde rykker ind i tomt lokale på strandvejen: Udvikler har særligt ønske til resten

Den hastigt voksende træningskæde Energii flytter ind ved Bellevuehallerne. Hjørnebygningen har stadig et ledigt lokale, og her drømmer udvikleren om en bestemt type lejer.

Den hastigt voksende træningskæde Energii flytter ind ved Bellevuehallerne. Hjørnebygningen har stadig et ledigt lokale, og her drømmer udvikleren om en bestemt type lejer.

Det er to år siden, Mr. Mums meldte sin ankomst i 8240 i det ene af flere tomme lokaler på Nordre Strandvej ved Bellevuehallerne.

Siden har nabolokalerne stået gabende tomme, men nu bliver der pustet liv i byggeriet.

Den hastigt voksende træningskæde Energii, der har specialiseret sig i den populære træningsform reformerpilates, rykker nemlig ind i hjørnebygningens kælder.

Det fortæller Anders Horsbøl, der er direktør i 1927 Estate, som står bag lokalerne.

- De får hele kælderen med indgang ved Mr. Mums, siger han.

Det betyder også, at det sidste lokale - det med front ud mod Nordre Strandvej - stadig er ledigt, og her har Anders Horsbøl et særligt ønske.

- Vi vil gerne have noget publikumsorienteret. Det kunne være en cafe eller en vinbar, som vil skabe noget liv og hygge. Der er også udearealer, som passer til.

Dialog med flere lejere

Anders Horsbøl håber på at kunne sætte underskrifter på en aftale med den sidste lejer ved Bellevuehallerne i løbet af de kommende tre måneder.

Det samme er tilfældet længere henne ad strandvejen på Themsvej, hvor et byggeri begynder at være klar til indflytning.

- Der er ikke noget konkret endnu, men vi har dialog med en håndfuld mulige lejere, siger Anders Horsbøl.

Uffe Normand, Gitte Schriver og Peter Horslev bor ved Lystrupvej, og de åndede lettet op, da det for år tilbage blev besluttet at lave en trafikplan for strækningen. Men Lystrupvejs problemer er langt fra løst, mener de. Foto: Christian Gnutzmann

Tusindvis af bilister bruger strækningen: Nu har naboerne fået nok

Hver dag kører tusindvis af biler gennem deres nabolag, og for beboerne langs Lystrupvej er tålmodigheden sluppet op. En voksende gruppe naboer har slået sig sammen, og de er klar med en række forslag, som kan gøre hverdagen betydeligt mere besværlig for tusindvis af trafikanter.

Hver dag kører tusindvis af biler gennem deres nabolag, og for beboerne langs Lystrupvej er tålmodigheden sluppet op. En voksende gruppe naboer har slået sig sammen, og de er klar med en række forslag, som kan gøre hverdagen betydeligt mere besværlig for tusindvis af trafikanter.

For tusindvis af bilister er Lystrupvej noget, der hver dag skal overstås.

Men for Gitte Schriver, Peter Horslev og Uffe Normand har den trafikerede strækning i den nordlige del af Risskov udviklet sig til at være et mareridt af en nabo.

Bilerne larmer, skaber utryghed og gør det svært at komme ud fra sidevejene.

Nu har naboerne fået nok.

På flere af sidevejene til Lystrupvej er beboerne begyndt at stimle sammen. Borgerinitiativet, kalder de det. Gitte Schriver, Peter Horslev og Uffe Normand står i spidsen for bevægelsen, som ifølge de tre får flere og flere husstande med sig.

Og budskabet er ganske klart. De vil have, at Lystrupvej først og fremmest skal være for de mennesker, der bor omkring dem.

- Vi er med på, at det kan blive træls for andre bilister, men det er vores hjem, der ligger her, siger Gitte Schriver.

Mere bøvl, flere forhindringer

Næsten 16.000 biler kører dagligt på Lystrupvej, og ifølge kommunens målinger er 70 procent af den sydgående trafik gennemkørende.

Det er de bilister, de tre naboer håber at kunne få ledt væk fra området. Selv henviser de til, at Viengevej er et oplagt alternativ. Men hvis flere skal sendes i den retning, er der brug for at gøre noget ved Lystrupvej, påpeger de.

- Vi vil gerne have en masse forhindringer, lyder det fra naboerne til Lystrupvej. Foto: Christian Gnutzmann

Og efter at Aarhus Kommune i oplægget til trafikplanen for strækningen har fastslået, at det vil være ‘uhensigtsmæssigt’ at lukke Lystrupvej helt for gennemkørende trafik, håber de tre frontpersoner fra Borgerinitiativet på, at kommunen er klar til at skrue på alle de øvrige håndtag.

- Når nu vejen ikke bliver lukket, håber vi på, at tung trafik forbydes, at der kommer flere lyskryds, og at der bliver opsat tavler, der viser, hvor meget længere tid det tager at køre ad Lystrupvej i stedet for Viengevej, siger Uffe Normand

- Ja, vi vil gerne have en masse forhindringer. Vi er klar på selv at bruge længere tid på at komme ind til byen, hvis vi bare kan komme ud på Lystrupvej, siger Peter Horslev.

Samtidig foreslår borgergruppen, at hastighedsgrænsen sættes ned til 40 kilometer i timen.

Alternative ruter kan blive mere attraktive

Den fremlagte trafikplan for Lystrupvej er fortsat uden finansiering. Forvaltningen forventer, at den inden for de næste måneder fremlægges for byrådet, og først herefter skal pengene findes. Det kan være i forbindelse med fremtidige budgetforlig.

 Foto: Christian Gnutzmann

Forvaltningen fortæller dog samtidig, at mindre tiltag som eksempelvis et forbud mod gennemkørsel for tung trafik kan indføres hurtigt, hvis altså der er opbakning, og hvis det kan godkendes af politiet.

Er det realistisk, at borgerne får deres ønske om mindre trafik på Lystrupvej opfyldt?

- Planen indeholder mulighed for tiltag, der vil nedsætte hastigheden og herved gøre alternative ruter mere attraktive. Den korteste vej vil dog fortsat være via Lystrupvej for mange trafikanter, da en rute via Viengevej er over dobbelt så lang, siger Peter Søndergaard, der er civilingeniør hos Aarhus Kommune.

Har borgerne fortsat mulighed for at påvirke fremtidens Lystrupvej?

- Trafikplanen indeholder principper for omdannelse af vejen. Den endelige udformning er ikke fastlagt. Der vil blive yderligere muligheder for involvering senere i processen, hvis Byrådet beslutter planen, og der afsættes anlægsmidler.

Den mulighed kommer naboerne til at gribe. De kommer til at arbejde videre med forslag til, hvordan trafikken kan begrænses i deres boligområde.

Engang var det byens ’største, lille lokalplansag’, nu er det et tomt hus på en ekstraordinær beliggenhed. Arkivfoto: Jens Thaysen

Læser undrer sig over Strandhuset: Er det planen at lade det forfalde?

Kan man lade det omdiskuterede hus på Badevej forfalde og så håbe på at få tilladelse til nedrivning? Sådan spørger en læser. RisskovLIV har spurgt Strandhusets ejer om planerne for fremtiden.

Kan man lade det omdiskuterede hus på Badevej forfalde og så håbe på at få tilladelse til nedrivning? Sådan spørger en læser. RisskovLIV har spurgt Strandhusets ejer om planerne for fremtiden.

Den var på et tidspunkt Risskovs varmeste kartoffel.

For nogle år siden var Strandhuset til diskussion i både lokalområdet, avisspalterne og på byrådsgangene.

Siden er de heftige debatter kølet af, og de omdiskuterede planer om udstykning, nedrivning og ny bebyggelse på Strandhus-grunden har ligget stille.

Men det bevaringsværdige hus ved Strandparken står der endnu, og flere læsere har undret sig.

Foto: Jens Thaysen

For huset er ubeboet og omkranset af mere eller mindre vildtvoksende natur.

- Er det ejerens plan at lade huset forfalde, så kommunen ender med at give tilladelse til at rive det ned?

Sådan spørger en læser.

Bliver bevaret

Det mere end 100 år gamle strandhus på Badevej er tegnet af Hack Kampmann, og det fungerede tidligere som funktionærbygning for det psykiatriske hospital.

Da der i 2017 blev vedtaget en ny lokalplan for området omkring det gamle hospital, blev det blandt andet skrevet ind, at Strandhuset skal bevares, og at grunden ikke må udstykkes.

Sagen om Strandhuset

Strandhuset hørte til Psykiatrisk Hospital, indtil det blev solgt til byudvikling, og en ny lokalplan blev vedtaget i 2017. Her står det blandt andet, at Strandhuset skal bevares, og at grunden ikke må udstykkes.

Det havde udviklerne Anders Horsbøl, der er tidligere samlever til Gitte Buus Jensen, som ejer 1927 Estate, og Martin Busk ellers planer om.

Familien Buus købte Strandhuset, og planen var, at de to familier skulle bo i hver deres strandvilla på grunden. Det skulle en ny lokalplan give mulighed for.

Arbejdet mod en ny lokalplan blev sat i gang, selvom der kun få år for inden var vedtaget nye rammer for området.

Det udløste en masse virak, en masse kritik, stribevis af høringssvar og protester. Sagen blev betændt, og selvom der længe så ud til at være et politisk flertal for det nye lokalplanforslag, blev det aldrig til noget.

Få dage før byrådet skulle tage endelig stilling, hældte de to familier selv projektet ned ad brættet, og lokalplanforslaget nåede aldrig den afgørende politiske behandling.

Læs en mere detaljeret gennemgang af sagen her.

De nye ejeres planer for en forvandling af Strandhuset og grunden krævede derfor en ny lokalplan, og det forslag fik lokalbefolkningen op fra stolene med massevis af høringssvar og underskrifter.

Ejerne trak planerne tilbage og har siden forklaret, at huset i stedet var til salg for den rigtige pris.

RisskovLIV har spurgt Lars Buus, der ejer Strandhuset sammen med sin datter Gitte Buus, hvad der nu skal ske.

- Vi forventer at træffe en beslutning i løbet af 2027. Du må også godt skrive, at vi vil sørge for, at Strandhuset også bliver bevaret med respekt for arkitekten og husets historie, siger Lars Buus.

Han henviser til, at huset er bevaringsværdigt i kategori tre, og at han derfor ikke forventer at kunne få en nedrivningstilladelse.

Forfald ændrer ikke bevaringsværdien

Det er ikke første gang, mistanken om at lade et bevaringsværdigt hus forfalde for at få nedrivningstilladelse sniger sig ind. Hverken i den generelle snak om bevaringsværdige ejendomme eller snakken om Strandhuset.

Der er ikke langt til stranden fra Strandhuset. Foto: Jens Thaysen

Men bare fordi en bygning har set bedre dage, kan der ikke nødvendigvis gives grønt lys til at vælte den. Det fortæller kommuneplanchef ved Aarhus Kommune, Esben Obeling.

- En bygnings bevaringsværdi ændrer sig ikke som følge af manglende vedligeholdelse eller forfald. Bevaringsværdien er en vurdering af bygningens kulturhistoriske, arkitektoniske og miljømæssige kvaliteter, og den ændres ikke automatisk, fordi bygningens fysiske tilstand forringes.

- Når byggesagsbehandlingen behandler en ansøgning om nedrivning af en bevaringsværdig bygning, foretages der altid en konkret vurdering af den enkelte sag. Bygningens tilstand kan indgå i vurderingen, men forfald betyder ikke i sig selv, at bygningen mister sin bevaringsværdi eller automatisk kan nedrives, siger han.

- Jeg håber ikke, at der skal ske alvorlige uheld, før der bliver gjort noget, siger Henrik Petersen, der er formand for Vejlby-Risskov Grundejerforening. Foto: Christian Gnutzmann

Henrik frygter alvorlige ulykker: Hvis han bestemte, blev rundkørslen lavet om med det samme

Grundejerformand Henrik Petersen frygter, at rundkørslen ved Risskov Skole kan danne ramme om alvorlige ulykker. Derfor er den en af de tre ting, han ville ændre, hvis han kunne få tre lokale ønsker opfyldt.

Grundejerformand Henrik Petersen frygter, at rundkørslen ved Risskov Skole kan danne ramme om alvorlige ulykker. Derfor er den en af de tre ting, han ville ændre, hvis han kunne få tre lokale ønsker opfyldt.

Henrik Petersen har i en årrække stået i spidsen for Vejlby-Risskov Grundejerforening, og han har klare holdninger til, hvordan lokalområdet kan blive et bedre sted at bo.

RisskovLIV har bedt ham pege på tre steder, han ville sætte ind, hvis han helt selv kunne bestemme.

Brug for sikkerhed ved Risskov Skole nu

Uden for myldretiden ser det fredeligt ud, men rundkørslen kan være kaotisk, når klokken nærmer sig skoletid om morgenen. Foto: Christian Gnutzmann

- Det bliver en flot skole, som vi kan være stolte af.

Henrik Petersen taler om Risskov Skole, som inden længe skal i gang med udvidelsen, der giver plads til det stigende elevtal.

Men med flere børn på skolebænken følger også flere børn, som hver morgen skal finde vej gennem morgentrafikken og den store rundkørsel.

- Der er fortsat et stort udestående med rundkørslen, hvor der om morgenen hersker kaos med gående, cyklende, store ladcykler, biler og lejlighedsvis tung trafik, siger Henrik Petersen, der selv har set, hvordan travle forældre i bil har sat børn af i selve rundkørslen.

Ifølge materiale RisskovLIV tidligere har fået indsigt i, har der siden 2020 været syv uheld i rundkørslen, som alle har involveret cyklister.

Derfor er der også løsninger på vej. I forbindelse med den seneste skolevejsanalyse kom kommunen frem til, at et fodgængerfelt skal flyttes væk, og at midterøen skal hæves, så der bliver mindre plads til de overhalinger, der ifølge flere lokale er et stort problem.

Tidligere på året lød det dog fra forvaltningen, at projekteringen kan starte i 2027 eller 2028, og derfor frygter Henrik Petersen, at opgraderingen kan have lange udsigter.

Hvis han kunne bestemme, skulle der gøres noget med det samme.

- Jeg håber inderligt, at byrådspolitikerne vil træde i karakter og kræve, at der findes midler til at gennemføre en sikkerhedsmæssig opgradering af rundkørslen, før vi ser alvorlige ulykker, siger han.

Nye parkeringskrav til nybyggeri

Fremover skal parkeringen på Nordlandsvej foregå i afmærkede lommer. Arkivfoto: Christian Gnutzmann

Vejlby Risskov Grundejerforening har været en aktiv aktør i forhold til at få fundet en løsning på Nordlandsvej, hvor parkerede biler skaber utrygge situationer for både cyklister, bilister og gående.

Problemet udspringer ifølge Henrik Petersen af, at Aarhus Kommune har været for gavmilde over for de udviklere, der over de seneste år har opført nye boliger langs Nordlandsvej.

Han mener, at de parkeringsnormer, der gælder for områdets lokalplan, ganske enkelt er for lave, og at der burde skrues op for kravet om antallet af parkeringspladser, når nye boliger skyder op.

- Jeg håber inderligt, at både forvaltningen og byrådet vil vise mandsmod til at udarbejde og vedtage nye parkeringsnormer, der afspejler den verden vi lever i.

- Rigtig mange familier er afhængige af en bil og måske to, da deres arbejdssted ikke nødvendigvis ligger tæt på hjemmet eller er tilgængeligt med offentlig transport. Samtidig har unge i høj grad har adgang til bil, og mange af deres besøgende kommer i bil, siger Henrik Petersen.

Vil have politikerne til at trække omdiskuteret manøvre tilbage

- Jeg håber, at byrådet vil udvise forståelse for de urimelige administrative og økonomiske omkostninger, som familierne på de 900 veje vil blive pålagt, siger Henrik Petersen. Arkivfoto: Emma Ahlgreen

Henrik Petersen er langt fra imponeret over den efterhånden 10 år gamle politiske beslutning om at ændre 900 offentlige veje til private fællesveje, hvilket betyder, at grundejerne på vejene får ansvaret og regningen for vedligehold.

Og han er ikke den eneste, der har klaget over projektet, som lige nu er sat i bero. Politikerne vil have en juridisk afklaring af, hvorvidt man kan rulle processen tilbage.

For Henrik Petersen er der ingen tvivl. Den store manøvre skal kyles i skraldespanden, for han mener ikke, at det er rimeligt, at kommunen bare sådan kan lægge en ekstra regning og en ekstra byrde over på grundejere på de pågældende veje.

- Jeg håber, at byrådet vil udvise forståelse for de urimelige administrative og økonomiske omkostninger, som familierne på de 900 veje vil blive pålagt, hvis en nedklassificering finder sted, og at det viser rettidig omhu og mod til at tilbagerulle processen, siger han.

Risskov Sogn er fortsat postnummerets dyreste. Foto: Jens Thaysen

Se tallene: Så meget er huspriserne steget i dit område af Risskov

I hele 8240 er huspriserne steget markant gennem det seneste årti. Og ser man alene på det seneste år, er det ikke det dyreste område, der har oplevet de største prisstigninger.

I hele 8240 er huspriserne steget markant gennem det seneste årti. Og ser man alene på det seneste år, er det ikke det dyreste område, der har oplevet de største prisstigninger.

I løbet af det seneste årti er huspriserne i Risskov steget så meget, at en villa på 150 kvadratmeter kan være blevet 3,5 millioner kroner dyrere.

Det viser nye tal fra Boligsiden, som endnu en gang sætter en tyk streg under postnummerets markante udvikling, når det kommer til prisen for tag over hovedet.

Tallene fortæller, at det er blevet markant dyrere at købe hus i hele 8240 gennem de seneste 10 år. Der er dog mere end en million kroner i forskel på tværs af postnummeret.

Det er i Risskov Sogn, at den gennemsnitlige kvadratmeterpris på villaer og rækkehuse er steget mest. Siden 2016 er priserne steget med 76 procent. Bruger man de tal til et regnestykke for et hus på 150 kvadratmeter, vil boligen være 3,5 millioner kroner dyrere i dag i forhold til for 10 år siden.

I Vejlby Sogn og Ellevang Sogn er et hus på samme størrelse i samme periode steget med henholdsvis 2,4 millioner kroner og 2,1 millioner kroner, viser udtrækket fra Boligsiden.

Boligpriserne i Risskov

Den gennemsnitlige salgspris pr. kvadratmeter for villaer og rækkehuse er steget markant i Risskov og de omkringliggende sogne. Det viser tal fra Boligsiden.

Vejlby Sogn - 2016: 26.766 kroner - 2026: 43.198 kroner

Risskov Sogn - 2016: 31.735 kroner - 2026: 55.419 kroner

Ellevang Sogn - 2016: 22.985 kroner - 2026: 37.195 kroner

Skelager Sogn - 2016: 23.839 kroner - 2026: 38.098 kroner

Egå Sogn - 2016: 24.162 kroner - 2026: 35.217 kroner

Tallene viser et gennemsnit for januar til september i de pågældende år. Der kan være områder, hvor få handler har spillet en betydelig rolle i forhold til at trække gennemsnittet op eller ned, forklarer Boligsiden.

Boligsiden

Også i nabosognene er priserne steget. I Egå Sogn svarer de seneste 10 års udvikling til, at et 150 kvadratmeter stort hus er steget med 1,6 millioner, mens tallet for Skelager Sogn er 2,1 millioner kroner efter samme regnestykke.

Her er den største udvikling sket siden sidste år

Selvom det ofte er villaerne tættest på vandet, der med deres store prisskilte ofte løber med opmærksomheden, så har både Vejlby Sogn og Ellevang Sogn oplevet en større prisstigning i procent gennem det seneste år, viser Boligsidens tal.

I Vejlby er husenes gennemsnitlige kvadratmeterpris i 2026 16 procent højere end i 2025. I Ellevang er priserne steget med 13 procent, mens Risskov Sogn har haft en udvikling på 9,3 procent.

Det ændrer dog ikke på, at Risskov Sogn stadig er klart dyrest af de tre sogne. I snit koster en kvadratmeter i Risskov Sogn 55.419 kroner.